Turistførerforeningen.png

Priser 2023

Få en dejlig dag på Lolland med lokalguide Anne-Mette Agdal

- prisen tilpasses turtype, aktiviteter og længde på udflugt og der er mulighed for at tilkøbe ekstraydelser.

Da den enkelte tur kan sammensættes på mange forskellige måder, er det ikke muligt at prisfastsætte oplevelserne nøjagtigt her.

Den endelige pris afhænger af pris på bus, valg af frokoststed og menu, omvisninger og entréer, evt. kaffe og kage og selvfølgelig antallet af deltagere.

Pris for guidning - og hjælp til planlægning:

Pris for en hel dag - 5 1/2-8 timer:

Ved en bus med 35 eller flere gæster er prisen for en hel dag 110 kr./ person + moms

- ved færre end 35 gæster er prisen 3.850 kr. + moms for en hel dag:

Pris for en halv dag - 3 1/2 - 5 timer:

Ved en bus med 35 eller flere gæster er prisen for en halv dag 80 kr./person + moms

-ved færre end 35 gæster er prisen 2.800 kr. + moms for en halv dag

Pris for korte ture - 1-3 timer i Maribo-området

Ved en bus med 35 eller flere er prisen for 1-3 timer kun 55 kr./person + moms

- ved færre gæster er prisen 1.925 kr. + moms.

Hvis I vil have endnu mere ud af dagen ....

Hvis I vil have mere ud af dagen tilbyder jeg, at køre til Falster, Højmølle Kro eller til Sjælland, Stensved afkørslen og hoppe på bussen dér.

På den måde får I endnu mere af fortællingen om Sydhavsøerne og om forskellen på Falster og Lolland.

Prisen for denne ekstra ydelse er:

Afhentning ved Højmølle Kro: 250,00 kr.

Afhentning ved Stensved afkørslen: 350,00 kr.

Bus, forplejning og andre reservationer eller billet-bestillinger

Jeg hjælper meget gerne med at formidle kontakt til Turistbusfirma - jeg bruger i det omfang, det er muligt vores lokale vognmand “Skørringe Turistbusser” , men er det ikke muligt, eller ønsker du et andet busselskab, hjælper jeg meget gerne med kontakt.

Pris for formidling af kontakt til busfirma: 300,00 kr.

Hvis I har brug for hjælpe til forslag til frokostrestaurant og menu, stiller jeg mig meget gerne til rådighed, så turen får et naturligt forløb og I får mest muligt ud af dagen. Det kan også være, at I ønsker madpakker eller Picnickurve.

Hvis I ønsker, at Jeg skal forstå reservering eller bestilling gør jeg meget gerne det.

Pris for på reservering på restaurant, bestilling af “madpakker” eller andre reservationer: 300,00 kr. pr stk.

Kaffe og lidt til den søde tand

Hvis der er mulighed for at lave kaffe i bussen tager gerne kaffebønner og kage med.

Pris for kaffe og kage: 40,00 kr. / person

Betingelser - for betalinger og aflysninger mv.

30 dage inden udflugten betales 50% af tilbudsprisen, hvis ikke andet er aftalt.

Resten indbetales på udflugtsdagen eller umiddelbart derefter.

Satser for honorar i forbindelse med særlig forberedelse, diæter mv. og betingelser for afbestilling mv. følger Turistførerforeningens gældende regler - se Guides.dk

Aflyses en udflugt, hvor Agdal Tours har været medarrangør af frokost eller anden aktivitet kan Agdal Tours ikke holdes ansvarlig for udgifter i forbindelse med en aflysning.

Eventuelle udgifter til restauranter, besøgsmål og lignende i en sådan situation betales af kunden/gæsten.

I tilfælde af uvejr eller force majeure kan Agdal Tours ikke holdes økonomisk ansvarlig. Agdal Tours vil i en sådan situation være behjælpelig med at arrangere eventuel erstatningsfrokost eller alternativ oplevelse på dagen.

Agdal Tours kan, senest 1 måned før afvikling af en udflugt, aflyse uden at stille anden guide til rådighed. Aflysningen sker i så fald uden økonomiske konsekvenser for Agdal Tours.

Sker aflysningen med kortere varsel end 1 måned, stilles (hvis muligt) anden guide til rådighed. Hvis ikke, dette er muligt kompenseres med 50% af den tilbudte udflugtspris

I yderste konsekvens henholder Agdal Tours sig til betingelser for aflysning, som er beskrevet på Guides.dk